Supervision er en kontraktstyret pædagogisk orienteret samtale, hvorunder supervisanten får lejlighed til at forholde sig undersøgende til egne arbejdsmæssige og personlige problemstillinger med henblik på at uddrage læring af sine faglige og personlige forhold. Selve indholdet af supervision kan dreje sig om hjælp til at klare forskellige faglige problemer. Der er måske opstået et ønske om forandringer i arbejdslivet eller et behov for at øge kvaliteten af det faglige arbejde. Det kan endvidere dreje sig om ideer til at forebygge udbrændthed  eller at øge livsglæde og at kunne se en mening med livet. Samtalen tager udgangspunkt i de personlige reaktioner på en problemstilling.

Supervision kan have følgende former:

Individuel supervision
Her er supervisor og supervisant ene i en to-sidig situation.

Individuel supervision i gruppe
Den enkelte supervisant superviseres individuelt, men i et forum, hvor andre ligestillede supervisanter er til stede og som kan medinddrages.

Gruppesupervision
En gruppe ligestillede supervisanter superviseres samtidig, og princippet er at alle skal være involverede, lære af hinanden direkte og kommentere og fremkomme med synspunkter.

Indirekte supervision
Supervisionen foregår efter at supervisanten har afsluttet det behandlede arbejde. Her kan benyttes hjælpemidler som vidiooptagelser, båndoptagelser, skrevne notater eller mundtlige refarater.

Direkte supervision
Mest almindelig er nok den form, hvor supervisor og supervisant samtidig er til stede sammen med den klient, gruppe eller familie, som supervisanten har i behandling. Denne form kan bedst sammenlignes med en mesterlære i et håndværksfag. Supervisionen bliver direkte på den måde at supervisor kan gribe ind undervejs. Formen kræver efterbearbejdning og en feed-back-proces.