|
Ved terapisamtaler drejer
det sig ikke om at søge at omstøbe personligheden. Det drejer sig
om at hjælpe en med at forstå sine følelser, tanker og handlinger
for derigennem at blive i stand til at løse problemerne. Man føler
måske at man ikke længere magter tilværelsens krav eller ens indre
konflikter.
Man er kommet ud i en
personlig krise eller man ønsker en forandring i sit liv –
forandring ud af personlig stagnation, hverdagens rutine og
tradition og er i den sammenhæng interesseret i at lære sig selv
at kende tilbundsgående.
Samtaleterapi anvendes ikke
alene i forhold til psykiske lidelser men også som genvej til
personlig vækst og selverkendelse.
I en samtaleterapi skal man være fast besluttet på at ville
forandringer med sig selv og være indstillet på at træne med at
klare det svære på trods af den ubehag, som dette kan medføre –
herunder være villig til at udtrykke svære følelser og
erindringer, som vil kunne melde sig.
|